Blog-info:

Bloggen er sat i bero, men indeholder mere end 130 indlæg og artikler om køn, ligestilling, feminisme, samfund og sex. Disse kan findes i arkivet til højre i side-menuen.

Er man mere til artikler om det seksuelle og erotiske element i kønnenes verden, så kan sex-instituttet anbefales. Dette er aktivt og nye artikler kommer hele tiden til.

Sex-instituttet kan findes her. 

sex

2. pladsen for bedste kvindepolitiske spin.

Nr. 2. på listen over de bedste kvindepolitiske spin er spørgsmålet om ligeløn. Siden ruder konge var knægt har dette spørgsmål stået centralt i kvindekampen. Feminister og sågar almindelige kvinder har igennem mange år postuleret, at kvinder konsekvent bliver underbetalt i forhold til det mandlige køn, og igennem adskillige år har vi hørt tallet 18 %. Det er det procenttal som kvinder får mindre end mænd.

Problemet er bare, at det ikke passer. Det er blevet dokumenteret så sent som i 2010 via velfærdskommissionens rapport, at den reelle lønforskel mellem kvinder og mænd – for det samme arbejde og indenfor samme branche, er 1-3 % – hvilket er ligmed ligeløn.

Denne sandhed har været kendt af fagbevægelsen siden 1995, men kvindebevægelsen har meget dygtigt sammenlignet æbler og pærer. Man har taget en branche med typiske kvindefag, og sammenlignet med en branche med typiske mandefag, og her fundet ud af, at forskellen er 18 %. Det siger bare intet om ligeløn. Derimod viser det, at mandefag som typisk er producerende, generelt set har et højere lønniveau end typiske servicefag. (kvindefag) Det gir simpelthen mere i lønningsposen, når man arbejder indenfor et område der skaber en samfundsmæssig vækst.

En kvinde indenfor et typisk mandefag vil få det samme i løn som manden, og det er derfor kun i forbindelse med den direkte sammenligning, at man skal kigge efter lønforskelle. Ellers kan man jo sammenligne et typisk kvindefag såsom sygeplejersker med mandlige advokater, og få meget store lønforskelle. Kigger man typisk på servicefag hvor der henholdsvis er mange mænd og mange kvinder, såsom politibetjent kontra sygeplejersker, vil man her erfare, at basislønnen for sygeplejersker er 24-26.000 kr. om måneden, mens den for politibetjente er præcis den samme.

Når der så alligevel er lønforskelle indenfor visse brancher med både mange kvinder og mænd, og mændene her får mere, så skyldes det, at disse brancher typisk har individuelle lønforhandlinger, og her vægter kvinder mere fritid frem for mere i lønningsposen. Det er dokumenteret op til flere gange.

Så selv om vi i snart 20 år har haft ligeløn, er det lykkes kvindebevægelsen at holde gryden i kog hvert eneste år siden 1990erne, og for denne pragt-præstation i spin får kampen for ligeløn en flot 2. pladsen.

3. pladsen.

De “bedste” kvindepolitiske spin. (Tredie-pladsen)

For nogle år siden fik kvindebevægelsen et problem. Faktisk et meget stort problem. Studier fra hele verden afslørede, at kvinder var lige så voldelige som mænd, når det angik partnervold. Studierne var ofte gennembearbejdet og faglige troværdige. Deres datamateriale var stort – og omfattede mange forskellige lande. En høj respekteret kvindelige leder af et krisecenter, som iøvrigt var blevet hyldet af feminist-bevægelsen, bidrog sågar til disse afsløringer, hvilket medførte dødstrusler rettet mod hende.

En stafet blev sendt rundt til kvindebevægelserne i USA og Europa. Noget måtte gøres. Tænk sig hvis kvindebevægelsen mistede en af sine offer-kort. Hvem ved, måske satte det gang i en sneboldeffekt?

Feministerne tænkte så det knagede, kun afbrudt af en lejlighedsvis messen om de forfærdelige mænd, og det stygge patriarkat. Efter flere dage med trampen i gulvet, hate-speech, og en skovtur rundt omkring i gaderne med banner og flag, fik de en ide. Ideen var simpel, men ikke uden et vist potentiale. Den kombinerede to feministiske ”slagsange” med hinanden. Woman-empowerment og dæmoniseringen af det modsatte køn.

Når kvinder medvirkede til partnervold, så var det fordi at kvinderne var stærke og seje. Kvinderne ville nemlig ikke finde sig i mænds vold mod dem, hvorfor kvinders partnervold slet ikke var partnervold, men…  s e l v f o r s v a r.

Når en kvinde slog sin mand, så var årsagen, at han havde overfaldet hende først, hvorfor der var tale om en berettiget “overlevelseskamp”. På den måde fastholdte man den forsatte dæmonisering af mændene, mens man bortforklarede kvindernes egne dårligdomme, og samtidig gjorde dem til seje ofre.

Det er på den baggrund – mig hermed en fornøjelse at tildele prisen for det tredje bedste kvindepolitiske spin til – feministbevægelsen for ”kvinders partnervold er sejt –  og skal ses som selvforsvar”

Prisen: (bør kun anvendes til hjemmebrug)

Læs med i den kommende tid, hvor jeg uddeler prisen for første og anden pladsen.

Indlæg om samme emne: TABU: Kvinder er lige så voldelige som mænd.

Forskellen på mænd og kvinder er enorm.

Den lille forskel er ikke så lille endda. Vidste vi det ikke før, så ved vi det nu. Den er afgrundsdyb. Mænd og kvinder ser, tænker, føler, og handler vidt forskelligt i utallige situationer. Og som noget nyt: Alle forskelle kan forklares med evolutionære og biologiske argumenter…(modsat af hvad feministerne hævder)

Hvorfor snakker kvinder så meget, hvorfor vil mænd hellere se tv fremfor at tale med konen/kæresten, og hvorfor er kønnene i det hele taget så forskellige på næsten alle punkter?

Læs mere her – hvis du vil blive lidt klogere på mænd og kvinder.

Fisse er magt, pik er gud. Den erotiske kapital.

I debatten om kønnene er der en generel konsensus/enighed om, at kvinder besidder en erotisk magt ift mænd. Vi mænd er i et vist omfang styret af vores pik, og adgangen til sex med kvinder, er et af de helt store omdrejningspunkter i mænds liv. Kvinders erotiske magt er endda så stor, at flere kønsforskere omtaler den erotiske magt, som en kapital på linie med de traditionelle kapitaler, såsom økonomisk, social, og kulturel kapital. Der er altså tale om en magt, som er en del af den samfundsmæssige og kønslige balance i hverdagen, og i samfundet.

Kvinderne skal ikke bebrejdes denne magt. De arbejder hårdt for den – ment på den måde, at de igennem hele historien har udviklet og raffineret denne. Enhver kvinde over en vis alder ved pr instinkt, at hun er i besiddelse af et erotisk potientiale – alt efter alder, udseende, og kropslig “wunderbar” – og kvinderne har igennem århundrede finpudset dette via tøj, parfume, make-up, og et seksuelt ”noget-for-noget” spil med mænd. Kvindeligheden og kvindekroppen er i sig selv et magtfuldt instrument i relationen med mænd.

Mænd er dybt fasineret af kvinden, og interessen samler sig ikke kun om fisse og bryster, men også trusser, underlivs-dufte, bagdelen, fødder, ben, lingeri, MILF’s, sporty-girls, unge, ældre, osv.  

Omvendt har den traditionelle konsensus om kønnene også gået på, at kvinder søger kærlighed, tryghed, og omsorg hos mændene, som derved også får et magtinstrument. En del af dette magt-instrument omfatter den økonomiske kapital, hvor igennem manden kan levere tryghed og goder til kvinden.

Udviklingen i samfundet – og måske især kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet – har dog langtsomt udhulet mandens økonomiske magt, hvorved han i stedet skal kæmpe om kvindens gunst ud fra nogle mere personlige kapitaler. (egenskaber)

Spørgsmålet er dog, om kvindernes erotiske magt står lige så stærkt som den altid har gjort? Mange vil sige ja, og den køber jeg. Men det nye er – dette grundet kvindernes egen seksuelle frigørelse og økonomiske styrke – at mænd også i stigende grad får en erotisk magt.

En kendt mandlig terapeut – ingen nævnt, ingen glemt, har sagt (frit efter hukommelsen) – at fisse er magt, men pik er gud. Måske er der noget om snakken?

For et par år siden krævede nyfeminister fra badeanstalten på RUC, mere pik i gadebilledet. I forrige uge afslørede den sydafrikanske Hollywood-skuespillerinder, Charlize Theron, sin begejstring for en mandlige kollegas kønsorgan, mens rapporteringer fra USA taler om en ”ny” kvindelig begejstring for pikken (og manden) som objekt.

Læg dertil at man flere gange har hørt om mandlige pornostjerner, som tjener ekstra ved at gå i seng med kvindelige hollywood-kendisser, der er fascineret over de ekstravagante størrelser. Hvorvidt sidstnævnte er udtryk for mandligt pral, kan jeg selvsagt ikke vide, men der er beretninger i sladrepressen om visse mænd (ikke nødvendigvis mandlige pornostjerner) hvor score-kortet er imponerende, altsammen grundet et imponerende maskulint “potientiale”

I forgårs afslørede en 18 årig pige i Ekstra-bladet, at hun var til bunkepul med flere mænd, og erotiske fotocollager med billeder af pikke og nøgne mænd, går som varmt brød i flere europæiske lande, men også i USA. Køberne er kvinder, unge som ældre. Kvinder er også begyndt at tage på sexrejser, nogle lever i åbne forhold hvor sex er hovedtemaet, og senest har blowjobbet fået en ny status i USA, hvor legen med pikken er mere tiltrækkende for kvinderne, end legen med deres eget underliv.

Manden, hans krop, og pikken er blevet et sexobjekt – præcis som kvinderne og fissen har været det igennem mange år. Nogle mænd brokker sig ligefrem over, at kvinderne er blevet for frigjorte. At de behandler/ser mænd som “kød” – og selv om man med rette kan beskylde kvinderne for at give “igen” – i forhold til rollen som sex-objekt (tak for sidst) – så kommer man ikke udenom, at der også er en liderlighed, og en ny sex-kultur involveret i tingene. Kvinderne vedstår sig deres behov for sex. (pik)

Spørgsmålet er, om magtbalancen, når det handler om erotisk magt, er tippet? De fleste vil sikkert hævde, måske med en vis rigtighed, at kvinderne stadigvæk sidder på størstedelen af den erotiske magt, om end mændene er begyndt at hale ind på kvinderne. Dette grundet kvindernes egen seksuelle frigørelse.

Når det handler om erotisk magt, så handler det naturligvis også om – hvilket køn der er mest i sine drifters vold, og det er mænd. Kvinder vil (næsten) altid kunne få adgang til manden seksuelt, men erotisk magt handler ikke kun om tilgængeligheden.

Det handler også om begæret og begejstring for det modsatte køn. Et begær som kvinder i dag i stigende grad vedkender sig, og selv om manden er mere tilgængelige for kvinden i seksuel forstand, så fylder manden som køn og erotisk objekt også mere og mere i mange kvindernes egen frigørelse, hvorfor manden nu også har en erotisk magt.

Den er ikke finpudset og raffineret som kvindens, men mænd har også kun i nyere tid været sexobjekter i få år, hvorfor mænd med tiden vil få større erotisk kapital/magt. Et paradoks ifølge jeg er, at nu mere magt kvinder får på andre områder, nu mere erotisk magt vil mænd få. Når manden ikke længere “bare” er et skaffedyr, der leverer økonomisk tryghed – dette sammenholdt med kvindernes egen seksuelle frigørelse, så får manden en anden rolle, og bliver dermed genstand for kvindens liderlighed og rene erotiske behov.

Alligevel skal det dog nævnes, til trods for mandens “nye” rolle som objekt, at der stadigvæk er “traditionelle” forhold der i en vis udstrækning gør sig gældende. Således tændes kvinder (stadigvæk) mere af mandens personlighed – end af “indpakningen” Hvis manden kan forlige sig med – også at være objekt, og samtidig levere den rette personlighed/kunnen, så vil han kunne drage stor nytte af de “nye tider”

Lignende indlæg. Kvinder og sex.

Mænd kræver nu også kvoter.

Den megen snak om kvindekvoter til Erhvervslivet, og nu også den politiske repræsentation, jvf en resolution fra fremsynet røde medlemmer af Europa-parlamentet, der ikke synes at Europa umiddelbart står overfor vigtigere ting i 2012, fører nu til en stribe modkrav fra mænd om kvoter indenfor andre områder. Det drejer sig om følgende:

Levealder
Arbejdsulykker
Forældremyndighed – Såkaldte fædre-kvoter.
Bridge
Swingerklubber
Kloakarbejdere
Værnepligtige
Hjemløse
Fængselsindsatte

Men det kvote-forslag der virkelig vinder frem, og som måske vil vende op og ned på samfundet og dagligdagen, er tale-kvoter. Således forslår man nu, at der indføres tale-kvoter i alle par-forhold, så mænd minimum får tildelt 40 % af taletiden.

I typiske parforhold taler kvinderne 80 % af tiden. Dette skal ændres, således at mænd nu får tildelt 40 % af den samlede taletid. Hvis manden får mindre end 40 % af taletiden skal det medføre bøder, og hvis kvoten ikke efter 1 år er opfyldt, kan det medføre et generelt tale-forbud for kvinden.

Samtidig forslår økonomiske vismænd, at kvinder SKAL stå bag 40 % af alle nystartede virksomheder – ellers vanker der bøder som kollektivt blir fordelt blandt alle kvinder over 18 år. Andelen af nystartede virksomheder, hvor der står en kvinde bag, er i dag kun 4 %

P.t. er der ikke planer om at indføre sex-kvoter, så kvinder skal stå bag initiativet til sex 40 % af tiden. Det vil simpelthen være for uoverskueligt på nuværende tidspunkt, siger eksperter.

Når kønsforskning blir til hjernevask. Biologi vs. Socialkonstruktivisme.

Jeg vil med dette indlæg præsentere læsere af denne blog for et temmeligt afslørende og rystende norsk tv-program, som kan ses via link nederst i indlægget. Programmet både afslører og dokumenterer en videnskabelig uredelighed – og en nærmest hjernevasket tilgang, som kønsforskere ved staten har til kønsforskning og den objektive sandhed, herunder hvor meget de feministiske dogmer præger “sandheden”. Programmet kan vamt anbefales, og burde sendes på dansk tv, jvf den nuværende danske kønsdebat.

Først dog en omtale af udsendelsen. (Hvis man hellere bare vil se programmet, som er uddybende nok i sig selv, så kan man bare springe ned til linket.)

Emnet for udsendelsen er:

Kampen mellem den feministiske socialkonstruktivisme og biologien, hvor socialkonstruktivismen er blevet en slags “hellig gral” for kvindesagen, da denne isme kan bruges til at retfærdiggøre alt lige fra kvoter til ensretning af drenge og piger, så pigerne vælger karriere fremfor familie. Altså dekonstruktionen af kernefamilien.

Jeg (og andre) har igennem flere år beskyldt kvindesagen for at manipulere, fordreje, og direkte lyve om kønslige forhold, så disse passer til deres politiske og ideologiske dagsorden. Det har bla drejet sig om lige-løn, prostitution, og manglende på kvindelige ledere, hvor man har hævdet, at det skyldes et såkaldt glasloft, eller mandlige ledere som ikke har fået øjnene op for kvindernes færdigheder/eller som direkte diskriminerer mod kvinder.

Argumentet har været, når nu kvinderne stormer ud fra universiteterne med højere score end drengene – uden at det resulterer i flere kvinder på toppen – at deres manglende tilstedeværelse skyldes patriarkalske traditioner, vanetænkning, eller rendyrket diskriminering. Vi andre har påpeget, at kvinder (måske?) fravælger en karriere på absolut topniveau – til fordel for et bedre balanceret familieliv, og at biologien spiller en afgørende rolle for kønnenes valg. Det gælder iøvrigt i mange af livets forhold.

Den går bare ikke. Kvindesagen har nemlig udviklet en såkaldt samfundsteoretisk forklaring, kaldet socialkonstruktivisme. Denne tese forklarer det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder hvorfor der er flere mandlige ledere. Det skyldes indgroede traditioner, og måske især en patriarkatets kultur (læs, undertrykkelse) af kvinder. Feminismen vil derfor ha kvoter, så man bryder med dette, og man vil ensrette kønnene, så også piger gider lege med legoklodser og være arkitekter/ledere.

Vi er mange der mener, at biologien spiller en afgørende rolle – om end der naturligvis er et element af kultur og normer indblandet. Dog ikke et afgørende element.

Selve udsendelsen.

Udsendelsen handler om disse to positioner, hvor den norske tilrettelægger undrer sig over det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor 90 % af mænd og 90 % af kvinder stadigvæk efter mange årtiers kvindekamp, er indenfor hver deres fag. Men udsendelsen bliver nærmest tragikomisk da han begynder at undersøge sagen, og interviewe norske kønsforskere.

Undervejs i denne interviewer han også førende internationale forskere som redeligt og veldokumenteret slår fast, at biologien – ikke den feministiske socialkonstruktivisme, har de bedste forklaringsmodeller. Disse er som følger.

En amerikansk professor har via spørgeskema spurgt over 200.000 mænd og kvinder fra 53 forskellige lande om – hvilke områder de helst vil arbejde indenfor. Tendensen i ALLE 53 lande var, at kvinderne ville arbejde indenfor bløde områder, mens mændene ville arbejde indenfor traditionelle mandlige områder. Årsagen er evolutionen, hvilket forklares udførligt af en førende kvindelig forsker fra England. Biologien spiller altså den afgørende rolle.

Herhjemme har blandt andet Stine Bosse og andre advokeret for kvoter med henvisning til, at der ikke er sket en ændring de sidste 20 år på arbejdsmarkedet, herunder i andelen af kvindelige ledere, hvorfor det må skyldes patriarkalske strukturer og diskriminering af kvinder. Også det kan forklares.

Det viser sig nemlig, at i meget ligestillet lande, hvor kønnene har mere frihed og ligestilling, så bruger kønnene – og det er først og fremmest kvinderne jeg tænker på, denne frihed til at vælge arbejde ud fra deres gener (biologi) simpelthen fordi de har friheden til at gøre det. Det forklarer det forsatte kønsopdelte arbejdsmarked.

Når det handler om biologi kontra sociale normer og kultur, så hævder feministerne, at vi opdrages til at vælge henholdsvis traditionelle kvindelige og mandlige ting. Dette sker allerede fra børnehaven, hvorfor man i Sverige har indført kønsneutrale børnehaver.

I udsendelsen møder vi derfor førende eksperter indenfor børnepsykologi og neurologi. Her dokumenteres det via studier, at drenge og piger helt ned til 9 måneders alderen konsekvent vælger henholdsvis drengelegetøj og pigelegetøj når de bliver stillet overfor valget. Kønnet er altså allerede skabt på dette tidlige tidspunkt. Et andet studie viser, at denne sondring er sket allerede 24 timer efter fødslen, hvor barnet næppe kan have været udsat for såkaldte kulturelle påvirkninger, traditioner, osv, sådan som feminismen hævder.

I det hele taget gennemhuller udsendelsen socialkonstruktivismens dogmer, og holder de to retninger op mod hinanden – dog uden at miste den journalistiske objektivitet.

Udsendelsens højdepunkt er – når stillet overfor denne internationale ekspertviden, hvordan de norske kønsforskere reagerer. En kvindelige kønsforsker siger direkte, at hun ikke kan forholde sig til dette, da hun som forsker slet ikke vil inddrage andre forklaringer end den som socialkonstruktivismen forskriver. Et kæmpe selvmål, da det er første side i samfundsvidenskabens ABC, at man netop via sin metode, er objektiv og afklarende i forhold til al relevant forskning og empiri. Hun er simpelthen som forsker hjernevasket af feminismens dogmer i sådan en grad, at det er rystende.

Ønsker du at se udsendelsen skal du klikke på linket. Udsendelsen har været bragt i norsk tv og var ifølge nogen, hovedårsagen til at det norske center for gender-mainstream-forskning blev lukket.

Brainwash 1:7 – The Gender Equality Paradox  (længde 39 min)